TV der bevæger dig

Grænsen er fortsat åben - statsministeren holder pressemøde

Ved den dansk-tyske grænse i Sønderjylland er situationen mandag morgen helt normal. Foto: Claus Torp

Mandag morgen er den dansk-tyske grænse åben og trafikken kan passere som normalt. Mandag middag holder statsminister Lars Løkke Rasmusen pressemøde.

Ved midnat er den svenske regerings beslutning om at indføre grænsekontrol trådt i kraft ved Øresundsområdet. Ved den dansk-tyske grænse i Sønderjylland er situationen mandag morgen helt normal.

- Der er ingen ændringer hos os her mandag morgen. Trafikken og de rejsende kan passere grænsen på helt normal vis, siger vagtchef Jan Stokholm fra Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Ved middagstid får vi formentlig et bud på om den situation bliver ændret, når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holder et pressemøde, som han ved midnatstide har bebudet på Facebook: 

- Jeg forventer at holde et pressemøde om situationen mandag klokken 12, skriver Lars Løkke Rasmussen.

- Vi har beredskab til at sikre, at vi kan håndtere de problemer med ophobning af illegale udlændinge i Danmark, den svenske beslutning kan skabe i Danmark. For som jeg sagde i mit nytårstale: Vi vil ikke igen se flygtninge og migranter vandre på vores motorveje. Vi skal sikre ro og orden, skriver Lars Løkke Rasmussen på Facebook.

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden