Guldet blev fejret med øl og McDonald's

SG Flensburg-Handewitt tog torsdag imod deres guldspillere, der stadig ikke helt har forstået, at de vandt søndagens OL-finale.

Henrik Toft Hansen og Lasse Svan har fået en brasiliansk souvenir med hjem, der ikke kan købes for penge.

- Jeg er ikke sikker på, det endnu er gået op for mig, at vi har vundet guld. Jeg kigger på medaljen hver morgen, når jeg vågner, og det er en dejlig fornemmelse, siger Lasse Svan til TV SYD.

Henrik Toft Hansen fortæller, hvad guldmedaljen betyder for ham:

Medaljen blev da også fejret med máner, og det danske landshold kan andet end spille håndbold.

- Vi havde lidt ondt i hovedet dagen efter. Der kom øl ind i omklædningen, som der hører til. Så skulle vi have noget at spise, og vi blev hurtigt enige om McDonald's. Så var der bare god stemning resten af aftenen, og der var en god dansekoloni, der var med til at fejre vores guldmedalje og hele den danske medaljehøst, siger Henrik Toft Hansen til TV SYD.

I dag blev de to danske håndboldspillere taget imod af en stolt klub.

- Vores fans og klub vil selvfølgelig helst have, det er med Flensburg-Handewitt, vi vinder guld. Men når det er med landsholdet, bliver vi også fejret, og folk er stolte på vores vegne. Det gør mig ekstra stolt ved at komme hjem, siger Lasse Svan.