TV der bevæger dig

Gymnasieelever hentes hjemme

På Tønder Gymnasium skal alle være med. (Arkivfoto).

Hvis gymnasieelever i Tønder har svært ved at komme ud af sengen om morgenen, bliver de hentet af en uddannelseskonsulent fra skolen.

Rektor Jens Gade, Tønder Gymnasium, mener, at der skal gøres en ekstra indsats for at fastholde unge i uddannelse.

- Vi har elever, der på deres 17 år har oplevet mere modgang, end jeg har på mine 57, siger rektoren, der vil strække sig langt for disse elever, skriver dagbladet JydskeVestkysten.

Gymnasiet har også indført en indført en godmorgen-ordning, hvor nogle elever skal møde på studievejlederkontoret.

De nye initiativer indgår i en styrket studievejledning på gymnasiet.

Jens Gade mener, at tæt kontakt og dialog med eleverne er væsentlig for at fastholde deres interesse for at få en uddannelse.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu