TV der bevæger dig

Hærværk mod abort-kors

Kors i hundredvis ligger hulter til bulter på marken. Foto: Claus Christensen.

Der er natten til tirsdag begået hærværk mod de 16.000 kors, som organisationen Retten til Liv lørdag satte op på en mark ved Hedensted.

Foreningen er mod fri abort, og korsene skal markere, at der hvert år foretages 16.000 aborter i Danmark.

Tirsdag morgen ligger kors i hundredvis ligger hulter til bulter på marken, hvorder også er bilspor.

Umiddelbart er det ikke til at afgøre om der er kørt ræs for at nedlægge korsene - eller om de mange kors er væltet på anden vis.

Korsene blev sat op lørdag, og det var tanken, at de skulle stå på marken i et par uger. Marken er valgt, fordi den passeres af 46.000 biler dagligt.

Landssekretær Ellen Højlund Wibe, Retten til liv, opfatter hærværket mod korsene som en krænkelse af de 16.000 kvinder, der hvert år får en abort:

- Ytringsfriheden har trange kår, når der ikke er plads til vores synspunkter om abort og det udløser en reaktion som hærværket i nat, siger Ellen Højlund Wibe til TV SYD.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden