TV der bevæger dig

Helikopterfirma: Vi er sikre!

Susanne Hessellund.

Trafikstyrelsen har haft helikopterfirmaet Bel Air mistænkt for at gå på kompromis med sikkerheden.

Trafikstyrelsen er kritisk overfor helikopterfirmaet Bel Air, der holder til i Holsted og Esbjerg.

Det er bl.a. flyvning i vejr, hvor der er varslet is-forhold, Trafikstyrelsen har været ude efter, skriver Børsen.

Derudover har der også været problemer med træning af piloter, overholdelse af hviletider og flyvning med for lidt brændstof ifølge Trafikstyrelsen.

Direktør og ejer af Bel Air Susanne Hessellund siger, at firmaet har oplevet en markant og hurtig vækst.

- Når vi er oppe i Superligaen, er det blevet en helt anden virksomhed. Jeg har måske ikke været dygtig nok. Men det vil jeg lade andre vurdere, siger Susanne Hesselund til Børsen.

På hjemmesiden skriver Bel Air:

Vi er meget åbne omkring vores virksomhed, og flyvesikkerheden er alfa og omega for Bel Air og branchen som helhed.

Vi kunne ønske os, at en historie, som i høj grad hører fortiden til, nu er blevet fortalt tilstrækkeligt mange gange, så vi kan beskæftige os med nutiden og fremtiden - og vores mange tilfredse kunder.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden