TV der bevæger dig

Her er tallene: Så mange havde indbrud i julen

Færre danskere er vendt hjem til et indbrud i juledagene. Foto: Lars Rievers, Scanpix Danmark

Antallet af juleindbrud er faldet i forhold sidste år.

Læs også Politiet: Særligt en by er hårdt ramt af indbrud julenat

Mens familier i hele landet har samlet sig om julemad og juletræ i juledagene, så har tyve været på spil. Der er dog færre familier, som er vendt hjem til knuste ruder og gennemrodede hjem i år sammenlignet med de foregående år.

I perioden fra den 20. december og frem til og med den 26. december har politiet i 

alt modtaget 742 anmeldelser om indbrud på landsplan. Sidste år lå det tilsvarende tal på 759, og i 2015 var tallet på 1205 indbrud. Det viser Rigspolitiets årlige opgørelse af indbrud i juledagene.

- Der kan være mange grunde til, at vi ser den positive udvikling. Men en vigtig årsag er helt sikkert, at befolkningen både er blevet mere bevidst om at sikre deres bolig og samtidig gør en stor indsats for at holde øje med, hvad der sker i deres lokalområde, siger vicepolitiinspektør Lars Mortensen fra Nationalt Efterforskningscenter i Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Færre indbrud i Syd- og Sønderjylland

Den positive udvikling har også været mærkbar i de to politikredse, som dækker Syd- og Sønderjylland.

I Sydøstjyllands Politi fik de fra den 20. december og til og med den 26. december 83 anmeldelser om indbrud. Sidste år var tallet 91. I Syd- og Sønderjyllands Politikreds kan de også glæde sig over et fald. Her fik de sidste år 83 anmeldelser om indbrud i juledagene. I år fik politikredsen 51 anmeldelser hen over juledagene.

Du kan se en oversigt over antallet af indbrud i juledagene herunder:

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden