Efterlysning aflyst: Politiet har fundet kassevogn med nedtrykt tysker

Syd- og Sønderjyllands Politi bad tidligere søndag om borgernes hjælp. Nu er manden fundet i god behold.

Opdatering: Efterlysningen er nu afblæst.

Føreren af bilen, en 47-årig tysk mand, var kørt fra Tyskland i nedtrykt sindstilstand. Ifølge politiets oplysninger skulle han befinde sig i Danmark. Formentlig på vestkysten. Det gjorde han. For søndag aften blev han fundet på en adresse i Hemmet, i god behold og ved godt mod.

quote

Han befinder sig formentlig nord for Varde eller opefter. Det kan også være på Rømø.

Nikolaj Hølmkjær, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi

Tidligere på dagen lød meldingen:

- Han befinder sig formentlig nord for Varde eller opefter. Det kan også være på Rømø, siger vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Nikolaj Hølmkjær, til TV SYD.

Den efterlyste bil er en sort VW Multivan i stil med den på billedet. Den har et såkaldt kænguru-gitter monteret foran. Bilen er tysk indregistreret, og der står HAP6677 på nummerpladen.

- Vi ved, at han ikke er kørt østpå. Men mere ved vi ikke. Han har været i Danmark før, og søger ofte mod vestkysten, slutter Nikolaj Hølmkjær.

Hvis du har set bilen eller har andre spor, der kan hjælpe politiet på vej, så ring på telefon 114.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.