TV der bevæger dig

Hjemmesygeplejen kører ikke ud

03:10

De ældre i Esbjerg Kommune skal måske snart opsøge et sygeplejecenter f.eks. her på Østerbycentret for at få hjælp af en hjemmesygeplejerske.

1 af 2

Borgerne i Esbjerg Kommune skal fremover opsøge hjemmesygeplejerskerne på særlige sygeplejecentre for at få hjælp. Besøg i borgernes eget hjem bliver stærkt reduceres.

00:27 Luk video

Hjemmesygeplejerskerne i Esbjerg Kommune gør det hver dag. Døgnet rundt. Kører ud til ældre borgere for at hjælpe dem. Med behandlinger som de nu en gang har forstand på.

Som Mette Sandfeld, der er rykket ud fra Østerbycentret i Esbjerg til 87-årige Gerda Jepsen, der er faldet og har store hudafskrabninger, blå mærker og sår i ansigtet og på det ene ben efter at havde faldet ned af en trappe. Gerda Jepsen bor lige i nærheden, men...

- Nogle gange kan man godt sidde i bilen og tænke, at det er spild af tid med al den kørsel, siger Mette Sandfeld.

Men måske skal hun og en række andre hjemmesygeplejersker til at vænne sig til en ny rolle. Mange skal nemlig slet ikke ud til borgerne mere. I hvert fald hvis en idé fra administrationen i Sundhed & Omsorg bliver til virkelighed.

Esbjerg kommune vil forsøge at få nedbragt alle de timer hjemmesygeplejerskerne bruger på transport i stedet for at hjælpe de ældre borgere. Kun 40% af tiden går med at hjælpe borgerne. Resten af tiden går med blandt andet kørsel.

Kommunen vil derfor nu oprette fem særlige sygeplejecentre, hvor de ældre kan få hjælpen i stedet for, at hjemmesygeplejersken kommer ud i de ældres borgers hjem. Det gælder dog kun for de ældre borgere, der kan klare transporten til sygeplejecenteret.

- Hvis borgeren selv kan handle ind og for eksempel selv komme til lægen, så er det jo ikke anderledes end at borgeren også selv kan komme hen på sygeplejecentret, siger formand for Sundhed & Omsorg, Henning Ravn, Venstre.

Den 87-årige Gerda Jepsen siger, at hun godt kunne komme hen på et sygeplejecenter, hvis Mette Sandfeld ikke var kommet hjem til hende.

Både Ældresagen og Ældrerådet i Esbjerg har taget godt imod ideen.

- Vi er positive overfor ideen, men har dog nogle enkelte forbehold, siger formand for Ældrerådet, Hanne Meyer.

- Det er en fornuftig omlægning af hele hjemmesygeplejen. Det kan også være med til at få nogle ældre ud af hjemmets fire vægge og få et socialt samvær på de nye centre, hvor der også skal være forskellige aktiviteter. Det kan afhjælpe nogle ældres ensomhed, siger formand for Ældrerådet, Kurt Steen Nielsen.

Mette Sandfeld peger på, at hjælpen på sygeplejecentrene bliver fagligt bedre, fordi forholdene i borgernes hjem ikke altid er optimale.

Men der er dog også hjemmesygeplejerskerne, der frygter at ideen betyder, at der skal bruges færre ansatte.

- Uha, bare jeg ikke bliver fyret. Håber de ved, hvad de gør, siger en kvindelig hjemmesygeplejerske til TV SYD.

Ideen er endnu ikke behandlet i det politiske system og derfor naturligvis heller ikke besluttet.

Se de første 30 sekunder af indslaget her og se mere kl. 19.30

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden