TV der bevæger dig

Nu kan du trække flere penge fra i skat

00:26

Sommerhusudlejer Jan Bech fra Novasol i Hejlsminde syd for Kolding er sikker på, at et øget bundfradrag for udlejning af sommerhus vil betyde flere turister i området. Video: Hans Lausten, TV SYD

Sommerhusudlejer Jan Bech fra Novasol i Hejlsminde er sikker på, at et øget bundfradrag for udlejning af sommerhus vil betyde flere turister i området. Foto: Hans Lausten, TV SYD

1 af 2

Den nye erhvervspakke giver forhøjelse af bundfradraget for sommerhusejere. Det vil betyde flere sommerhuse til udlejning, forudser udlejer.

Den erhvervspakke, som regeringen og Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre offentliggjorde søndag, er ikke kun gunstig for de sønderjyske købmænd på grund af afgiftsnedsættelser på en række af de varer, som danskerne i dag henter syd for grænsen.

Også sommerhusudlejerne kan se frem til endnu lysere tider, mener branchen selv. I Hejlsminde syd for Kolding er lederen af Novasols kontor begejstret for aftalen.

Jeg kunne nemt leje 10 procent flere huse ud.

Jan Bech, Novasol, Hejlsminde

- Vi kender ikke det endelige bundfradrag, men så vidt vi forstår, er der tale om en væsentlig forhøjelse af bundfradraget, og det giver flere sommerhuse til udlejning. Det er vi glade for, siger Jan Bech fra Novasol i Hejlsminde til TV SYD.

Der er lagt op til, at bundfradraget for sommerhusudlejning skal stige fra de nuværende 21.400 kroner til 36.000 kroner. Måske endda til hele 40.000 kroner hvis Dansk Folkeparti får sin vilje. Det afgøres dog først efter nytår. Indtil videre er der afsat 125 mio. kr. til deleøkonomi, som sommerhusudlejning er en del af.

- Jeg kunne nemt leje 10 procent flere huse ud, og med denne erhvervspakke er jeg sikker på, at vi kan forlænge højsæsonen, siger han videre.

Følg KV17 i vores nyhedsapp
Følg KV17 i vores nyhedsapp
Følg KV17 i vores nyhedsapp