TV der bevæger dig

Horsens har succes med at behandle sår over internettet

150 patienter er lige nu i telemedicinsk sårbehandling. Alle bliver behandlet i eget hjem af en hjemmesygeplejerske med særlig viden om sår, mens hospitalspersonalet vurderer såret og følger behandlingen på distancen.

Patienter fra Horsens og Hedensted er med succes blevet behandlet for sår i deres eget hjem.

400 patienter fra Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg er i løbet af det seneste år blevet behandlet for sår i eget hjem – og det med gode resultater.

Sår på enten fødder eller ben som følge af diabetes eller dårligt blodomløb kan være behandlingskrævende i meget lang tid. Derfor har Hospitalsenheden Horsens i samarbejde med Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg Kommuner etableret telemedicinsk sårbehandling– en ordning, som løbende bliver forbedret og udbredt til endnu flere patienter.

Første gang patienten bliver henvist til sårbehandling, bliver patienten indkaldt til undersøgelse på hospitalet.

- Ofte er det ældre mennesker, som døjer med langvarige sår og som følge af andre sygdomme. Vi er nødt til at lave en helhedsvurdering af patienten for at kunne planlægge det bedst mulige behandlingsforløb, forklarer Gitte Svendsen.

Den efterfølgende vurdering af såret foregår typisk i eget hjem. Hjemmesygeplejersken bruger mobiltelefonen til at tage billeder af såret og sende dem til hospitalet via internettet. Ud fra billederne og en beskrivelse af såret vurderer en læge eller en sygeplejeske på hospitalet, om såret er i bedring, eller om der skal en anden type behandling til.

 

- Projektet er et eksempel på, hvordan vi flytter et behandlingstilbud ud til patienten i stedet for, at patienten skal komme til os. Det giver et roligere forløb, og patienten er ikke afhængig af at skulle frem og tilbage til hospitalet for at gå til kontroller, siger sygeplejerske Gitte Svendsen fra Ortopædkirurgisk Afdeling på Hospitalsenheden Horsens.

De fire kommuner og Hospitalsenheden Horsens gik i gang med ’telemedicinsk sårvurdering’ i april 2014. Forinden havde de indgået en samarbejdsaftale, så det stod klart, hvem der fremover skulle tage sig af hvilke opgaver.

- Vi vil også i fremtiden lede efter endnu flere forbedringsmuligheder.  Vores plan er f.eks. at undersøge muligheden for at lade nogle patientgrupper selv tage billederne af deres sår, hvis det vel at mærke er muligt for dem og fagligt forsvarligt, siger Birgitte Bigom Nielsen

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden