TV der bevæger dig

Horsens-træner roser sine livlige afrikanere

AC Horsens' træner Johnny Mølby roste sine angribere, der hver scorede et mål i 2-0-sejren over OB.

AC Horsens' træner, Johnny Mølby, kunne hjemme på Casa Arena i søndagens kamp mod OB se en sprudlende offensiv bestående af Charles Takyi og Jude Nworuh.

De to spillere var en konstant trussel og endte med at score en kasse hver i 2-0-sejren over fynboerne.

Derfor havde Johnny Mølby også kun roser til overs for sine to offensive profiler.

- De er dygtige i deres presspil sammen og gør det vanskeligt for de andre. Charles er dygtig til at finde de rigtige mellemrum, og Jude bad vi om at true dybt, og det lykkedes rigtigt godt, siger Johnny Mølby og fortsætter:

- Charles spillede en rigtig god kamp, men Jude spillede fantastisk i dag. Han fik lavet et mål og var en evig uro for dem, siger han.

Netop Jude Nworuh faldt i slutningen af kampen mod OB til jorden efter en duel, hvor han slog hovedet sammen med et par af fynboernes spillere og blev liggende.

Dette kunne Horsens-træneren ikke undgå at blive påvirket af.

- Man hører altid sådan noget med tungen, og det er sådan noget, der lige går igennem hovedet, når armene bare ligger der, og man kan se, at de er helt afslappede, siger Mølby, der dog bekræfter, at Jude Nworuh er på benene igen og har det godt.

Med sejren kravler AC Horsens forbi FC Midtjylland på syvendepladsen. Holdet har nu 26 point efter 22 kampe.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden