TV der bevæger dig

Hunderøveri: Hundemors ejer frygter, hvad der er sket

01:15

Katrine Loft ejer forsvundne Oswalds mor. Oswald blev mandag aften stjålet, da ejeren gik tur med ham.

Oswald er en ni uger gammel sort og brun yorkshire terrier. Foto: Katrine Loft

Oswald betyder meget for Katrine Loft. Foto: Per Lund

1 af 3

En ni uger gammel hundehvalp blev mandag stjålet fra sin kvindelige ejer, da hun gik tur med hunden. Ejeren af Oswalds mor frygter, hvad der er sket med Oswald.

Oswald blev mandag aften stjålet fra sin unge kvindelige ejer i Lunden midt i Horsens. Han er en ni uger gammel sort og brun yorkshire terrier.

Kvinden var ude at gå med Oswald, da en mand kom løbende bagfra, væltede hende omkuld og stjal hunden.

Katrine Loft er veninde til den unge kvinde, der ejer Oswald. Det er hendes hund, der er mor til Oswald. Selvom Oswald ikke længere er hendes hund, så har han en særlig plads i hendes hjerte.

- Oswald betyder da alverden. Det er min hunds første kuld hvalpe og det eneste hvalpekuld, siger Katrine Loft til TV SYD.

Vi frygter selvfølgelig, at han ikke kommer hjem igen. Men vi frygter selvfølgelig allermest, at der er nogen, der har ham, der ikke er gode ved ham.

Katrine Loft, ejer af Oswalds mor. 

Hun tror, røveriet kan skyldes hunderacens popularitet. Racen plejer at koste mellem 10-12.000 kroner. Det er en eftertragtet race, der ikke får mange hvalpe. Katrine Loft og hendes veninde, der ejer Oswald, frygter, hvad der er sket med hunden.

- Vi frygter selvfølgelig, at han ikke kommer hjem igen. Men vi frygter selvfølgelig allermest, at der er nogen, der har ham, der ikke er gode ved ham, siger Katrine Loft.

Læs også Hunderøveri: Væltede ejer omkuld og løb med 9 uger gamle Oswald

Ejeren af Oswald har i dag været for rystet til at udtale sig til TV SYD. Hun har til politiet givet følgende beskrivelse af manden, der løb med Oswald:

Formodentlig 25-35 år, 180-185 centimeter høj. Han var iført blå jeans med lidt vidde, en lys grå hættetrøje med hætten over hovedet, og han havde hvide sko på.

Hun kunne ikke se hans ansigt, da hun kun så ryggen af manden med lille Oswald i favnen.

Har du oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på 114. 

Tirsdag eftermiddag fortæller Katrine Loft til TV SYD, at hvis man har fortrudt, at man har taget Oswald eller har fundet ham, så kan han afleveres på hendes terrasse, uden der bliver stillet spørgsmål. Hun bor på Rødtjørnen 18c, 8700 Horsens. Hun fortæller også, at man kan aflevere Oswald ved hvilken som helst dyrlæge, så afhenter hun ham. 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu