Hver fjerde skifter parti til kommunalvalget

Hver fjerde vælger sætter kryds ved et andet parti til kommunalvalget end til folketingsvalget. V og S har fleste sikre stemmer, det skriver dr.dk.

Har du tænkt dig at stemme på et andet parti til kommunalvalget, end hvis det var et folketingsvalg, du skulle stemme til? Så er du en blandt 25 procent af vælgerne i Danmark, som har fået samme idé. Det viser en meningsmåling som A&B har lavet for Altinget.dk

Meningsmålingen viser også, at dem, der stemmer Socialdemokratiet og Venstre, er mest loyale over for partiet. Her vil henholdsvis 79 og 73 procent af dem, der vil stemme på Socialdemokratiet og Venstre til folketingsvalg, også stemme på de partier til kommunalvalget.

Hos Enhedslisten og Dansk Folkeparti er det lige omvendt. Her skal de kun regne med knap halvdelen af den opbakning, som de nyder godt af på det landspolitiske plan.