TV der bevæger dig

Igen: Fjerde bombetrussel i år i Syd- og Sønderjylland

Med tirsdagens bombetrussel har der været fire tilfælde i år i Syd- og Sønderjylland. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Med tirsdagens bombetrussel mod en handelsskole i Esbjerg, har der nu været fire bombetrusler i år i Syd- og Sønderjylland.

Tirsdag fandt elever på Rybners Handelsskole i Esbjerg en håndskrevet bombetrussel på skolens herretoilet.

Den førte til, at skolens elever og personale straks blev evakueret og skolen blev undersøgt af bomberyddere.

Dermed har der i år i Syd- og Sønderjylland været fire tilfælde  af bombetrusler.

  • 24. marts (skærtorsdag) var der en bomtrussel mod Forum Horsens, hvor trusselen blev indtelefoneret, og politiet evakuerede cirka 2000 personer, der deltog i et vietnamesisk musik- og kulturarrangement.
  • 10. marts blev Urban Skolen i Esbjerg udsat for en bombetrussel.Truslen, der blev indtelefoneret betød, at 300 elever måtte evakueres.Skolen blev undersøgt og det viste sig, at der var tale om falsk alarm.
  • 27. januar blev en bombetrussel mod rådhuset og politigården i Aabenraa indtelefoneret på gebrokkent dansk. Begge steder blev de ansatte evakueret og bygningerne undersøgt af bombehunde.  Det viste sig efterfølgende, at en kun 14-årig lokal, dansk dreng stod bag.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden