TV der bevæger dig

Info-bøvl på stationerne

En teknisk fejl hos Banedanmark betyder, at der kan opleves problemer med forkerte info på skærmene på alle stationer - her det Fredericia torsdag morgen. Foto: Christian Kallenbach, TV SYD

En teknisk fejl hos Banedanmark betyder, at der kan opleves problemer med forkerte info på skærmene på alle stationer.

1 af 2

Torsdag morgen er der problemer med info-skærmene og højtalerne på alle jernbanestationer.

En teknisk fejl hos Banedanmark betyder, at der kan opleves problemer med forkerte informationer på skærme, ved højtalerudkald og fiktive forsinkelser på Rejseplanen.
Det er på alle stationer i hele landet.

Uanset de forkerte meldinger og informationer, så kører togene stort set efter planen, oplyser DSB og Arriva.

Det er nogle af de problemer, som mange togpassagerer torsdag morgen er stået op til. Problemerne skyldes en større netværksfejl hos Banedanmark. Det oplyser DSB og Banedanmark.

- Overordnet set kører togene som planlagt, dog kan der opleves enkelte ændringer i trafikken. Ved større ændringer informerer vi nærmere omkring dette. Der arbejdes på at rette fejlen hurtigst muligt, skriver DSB på Twitter.

Det er Banedanmark, der blandt andet står for drift af infoskærme. Her blev fejlen konstateret torsdag morgen omkring klokken 06. 

- Vi arbejder på højtryk for at få løst problemerne sammen med vores leverandører, men det er ikke lykkedes at lokalisere årsagen endnu. Vi afsøger forskellige muligheder, lyder det fra Banedanmark.

Her har man torsdag formiddag heller ikke en tidshorisont for, hvornår problemerne kan være løst.

 

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu