TV der bevæger dig

Jacob Bjerregaard dropper ordførerskaber - vil være borgmester

Jacob Bjerregaard vil være borgmester i Fredericia. Foto: Steen Brogaard

MF'eren Jacob Bjerregaard (S) er i dag en del af sit partis interne rokade.

Det har længe været kendt, at Jacob Bjerregaard vil gå efter borgmesterkæden i Fredericia ved efterårets kommunalvalg. I dag tager han endnu et skridt i denne retning, når han afgiver sine poster som integration- og udlændingeordfører, for at gå fuldt ud efter borgmesterposten.

S vil tilbage

Socialdemokraterne tabte ved sidste valg borgmesterkontoret til Venstre for første gang i 90 år.

Det har dog ikke været udelukkende positivt for Venstre, der med Thomas Banke i spidsen for byen, var indblandet i farcen omkring morfinforbrug og rod i bilagene, der satte en stopper for Thomas Bankes politiske karriere.

Siden januar har Kenny Bruun Olsen (V) været byens borgmester.

Stopper på Christiansborg

Jacob Bjerregaard har tidligere udtalt, at han, i fald han bliver borgmester i Fredericia, vil stoppe som medlem på Christiansborg.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden