Egon er veteran: Jeg blev taget til fange i Gaza

78-årige Egon Bak fra Nordborg var en af de veteraner, der fik en medalje i dag. Han kvitterer med en historie.

Egon Bak var udsendt for FN i Gaza i tre år i begyndelsen af 60'erne. Det har haft stor betydning for hans senere liv. Han mødte for eksempel sin kone på en ferie i nærområdet.

quote

En voldsom oplevelse glemmer man aldrig nogensinde - og det var en voldsom oplevelse.

Egon Bak, FN-veteran

Det er en af de historier, han disker op med, når snakken går mellem de gamle soldaterkammerater. De har alle en eller flere gode historier, hvoraf ingen bliver dårligere med alderen.

Egon Bak blev for eksempel taget til fange af en flok egyptiske soldater, men slap fri i sidste øjeblik.