TV der bevæger dig

Kloge hjerner skal hjælpe syv sønderjyske virksomheder

En flok studerende fra DTU var i dag på besøg hos syv virksomheder i Aabenraa for at hjælpe dem med nye og smartere løsninger. Foto: Ina Clausen, TV SYD

80 ingeniørstuderende lægger hovederne i blød for at finde smarte løsninger til erhvervslivet i Aabenraa.

Stinne Stokkebo venter på en bus fuld af gode ideer.

- Det er så interessant, hvad de kommer med. Og hvem det er, der kommer i dag, siger Stinne Stokkebo, der er Affaldschef hos forsyningsselskabet Arwos i Aabenraa, til TV SYD.

Det er ingeniørstuderende fra DTU, der besøger Arwos. De næste seks uger skal de se, om de kan hjælpe Arwos med at finde en bedre løsning på, hvordan de samler genbrugstøj ind ved private, når skraldevognene henter affald.

- Det er fedt at kunne komme lidt væk fra skolebænken og komme ud og opleve de forskellige problemer, der kan være ude i erhvervslivet, siger Emil Heyde, der er ingeniørstuderende ved DTU, til TV SYD.

For Arwos er det vigtigt, at de studerende ikke bare kommer med løsninger fra skolebænken. Og dagens besøg ser da også ud til at inspirere de studeredende.

- Det overrasker mig faktisk lidt, at der står tre gutter her i otte timer og sorterer. Jeg ved ikke, om man kunne finde en anden måde at gøre det på, men det er værd at undersøge, siger Emil Heyde.

Læs også Flere vil være ingeniør

Stinne Stokkebo er glad for, at de studerende kommer med nye inputs

- Det er rigtig dejligt at få besøg af nogle, der kommer ind med nogle friske ideer og nogle friske øjne og ser på det, vi gør. Vi går jo nogle gange og bliver lidt blinde på de muligheder, der er.

De studerende skal præsentere Arwos for deres idéer d. 3. maj. 

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu