TV der bevæger dig

Klubberne mister unge medlemmer, men på denne håndboldcamp er der venteliste

Rasmus Madsen fik en af de 140 pladser på Hellebjerg Camp, hvor børn spiller håndbold og lære nye kammerater at kende. Foto: Michael Nielsen, TV SYD

- Jeg har glædet mig meget, og det er meget sjovere end at sidde hjemme og spille computer, siger Rasmus Madsen. Foto: Michael Nielsen, TV SYD Foto: Michael Nielsen

1 af 2

På trods faldende interesse blandt unge for at spille håndbold i foreningerne, er der ventelister til Hellebjerg Idrætsefterskoles påskecamp.

Interessen for at deltage i Hellebjerg Camp i Juelsminde er stor.

Faktisk så stor, at der stadig var flere på venteliste, da dørene til sportscampen åbnede mandag morgen. 140 børn mellem 11 og 12 år er tilmeldt og skal bruge de næste to dage på at spille håndbold.

11-årige Rasmus Madsen fra Hedensted er en af dem. Han tror, det bliver sjovt at være sammen med nye mennesker og trænere, han ikke har mødt før.

- Jeg har glædet mig meget, og det er meget sjovere end at sidde hjemme og spille computer, siger Rasmus, der til daglig spiller håndbold i ØHK Hedensted.

Det er elever fra Hellebjerg Idrætsefterskole, som underviser børnene på campen. Foto: Michael Nielsen

Færre unge spiller håndbold

Håndbold er en stor foreningssport i Danmark, og Dansk Håndbold Forbund tæller lige nu 104.609 medlemmer. Men trods de mange medlemmer er interessen for at spille håndbold i Danmark for nedadgående.

I 2018 mistede forbundet ifølge egne opgørelser 833 unge medlemmer under 25 år, og tendensen har været den samme de seneste 10 år.

Den udvikling håber de at være med til at vende på Hellebjerg Idrætsefterskole, der arrangerer campen, hvor efterskolens elever underviser og træner de gæstende børn.

- Børnene får et miks af masser af håndbold med nye kammerater i efterskolerammer og nye trænere. På den måde får de meget blandede oplevelser, som vi er stolte af at kunne give dem, siger Søren Eskildsen, der er lærer på efterskolen.

Hellebjerg Camp afholdes i samarbejde med Jydsk Håndboldforbund og er en årligt tilbagevendende begivenhed, der afholdes i dagene op til påske.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu