TV der bevæger dig

Kolding Kommune advarer borgerne mod at færdes i vandmasserne

Undgå at færdes hvor der ligger meget vand. Foto: Tais Tullin, TV SYD

Undgå at færdes de steder hvor vandet har samlet sig. Det kan være forbundet med fare, lyder det fra Kolding Kommune.

Der er faldet væsentlig mere regn i Kolding end forventet. Derfor skal borgerne passe på hvor de færdes.

Kolding Kommune opfordrer alle til at undgå at køre eller gå de steder, hvor vandet har samlet sig. Blandt andet er mange kloakdæksler blevet løftet af kloakken af den kraftige regn, fordi kloakkerne ikke har kunne rumme de store vandmasser. 

Kommunens beredskab er lige nu samlet for at vurdere, hvad de skal gøre ved situationen. Den største opgave i øjeblikket er at få fjernet vandet fra flere af kommunens veje. Vestre Ringgade har tidligere været lukket på grund af store mængder vand. Vejen blev genåbnet klokken cirka 18.

Læs også Trekantområdet ramt af dobbelt skybrud

Opdateret klokken 18:55: Alle kloakdæksler er nu på plads. Kolding Kommune advarer ikke længere mod at færdes i oversvømmede områder.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu