TV der bevæger dig

Kommune køber kæmpestor Dong-grund

Enstedværkets blok tre skal rives ned og komme nye virksomheder til gavn. Foto: Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune overtager 134.000 kvadratmeter stor grund, hvor en del af Enstedværket ligger.

Efter længere tids forhandling er det fredag lykkedes at indgå en aftale, som betyder, at DONG Energy sælger Enstedværkets blok tre og den grund, den ligger på.

De nye ejere bliver Aabenraa Kommune, som vil bruge grunden til at sikre plads til udvikling af erhvervslivet i Aabenraa Kommune. Arealet ligger bynært og stadig tæt på motorvejen. De kølekanaler, der hører til værket, er et aktiv ved etablering af virksomheder, der har store krav til nedkøling.

- Vi vil bruge arealet til at tiltrække nye, store jobskabende virksomheder og nye typer virksomheder. Vi er allerede i dialog med virksomheder, som interesser sig for området og for de to kølekanaler, siger Aabenraas borgmester Thomas Andresen (V) i en pressemeddelelse.

Inden kommunen overtager grunden, tilhører skødet recycling-virksomheden Rimeco. De skal stå for nedrivningen af blok tre. En opgave, der er mere omfattende end nedrivningen af blok to, som efter planen skal afsluttes i år.

Enstedværkets blok tre nedrives over en periode på godt 2½ år, og kommunen forventer at arealet kan tages i brug i  2020. 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden