TV der bevæger dig

Kommune til TV SYD: Tak for hjælpen

Christian L. Hansen: - Tak for udsendelsen!

Børn- og familiechef i Aabenraa Kommune takker TV SYD for udsendelsen om den efterlyste teenagemor og hendes nyfødte barn.

Udsendelsen om den 15-årige efterlyste teenagemor, der har levet skjult for de sociale myndigheder siden den 25. november men som stod frem med sin historie i går på TV SYD, gjorde denne mand glad: Børn- og familiechef Christian L. Hansen.

For her kunne han med egne se, at det kun et måned gamle barn - en dreng - har det godt.

Han oplyser til TV SYD, at han så hurtigt som muligt - måske allerede i dag - vil tage kontakt til advokaten, der varetager moderens interesser.

- Vi vil meget gerne forsøge at prøve at etablere en dialog mellem moderen og os, siger Christian L. Hansen til TV SYD.

Her kan du læse den mail, Christian L. Hansen har sendt til TV SYD, og som han gerne ser offentliggjort på tvsyd.dk:

Hej

Jeg har set aftenens indslag om efterlyst spædbarn.

Tak for hjælpen!

Aabenraa Kommune kan med glæde konstatere, at den lille dreng ser ud til at have det godt.

Aabenraa Kommune vil meget gerne i kontakt med mor og mors advokat med henblik på at finde en løsning, der kan sikre barnet og barnets tilknytning til mor.

Med venlig hilsen

Christian L. Hansen

Børn& Familiechef

Aabenraa Kommune

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden