Konkursramt cirkus er tilbage i manegen

Efter en række turbulente dage er Cirkus Dannebrog igen taget på turné. Her i påsken er første stop Odense.

Når først cirkuslivet er i blodet, så er det umuligt at undvære og derfor er det da også lykkedes for Cirkus Dannebrog, at komme på landevejen selvom økonomien den lige nu er anstrengt.

I sidste uge blev det traditionsrige cirkus ellers erklæret konkurs, men alligevel har familien Enoch fået skaffet så mange penge, så turneen nu er gået i gang.

-Vi kan jo ikke undvære det. Vi kan ikke andet end at lave cirkus og det har vi nu gjort i seks generationer, siger Dennie Enoch til TV SYD.

-Vi kan jo ikke undvære det. Vi kan ikke andet end at lave cirkus og det har vi nu gjort i seks generationer, siger Dennie Enoch til TV SYD.

Dennie Enoch erkender, at konkursen har haft store konsekvenser for familien bag Cirkus Dannebrog, men han håber nu, at nedgangstiderne bliver erstattet med bedre tider.

-I det ene sekund mistede vi det hele og så har vi nu fået lov til at købe materialerne tilbage, men vi bor til leje i vores egen ejendom. Dem ejer vi ikke mere nu, siger Dennie Enoch.

Cirkus Dannebrog har søndag forestilling i Odense, inden turneen den fortsætter i Kerteminde den 30. marts.