TV der bevæger dig

Landbetjent efterlyses

Hans Vang har fået job i en privat virksomhed.

Fanø mister sin landbetjent 1. november. Landbetjent Hans Vang har fået orlov fra politiet, fordi han har lyst til at prøve kræfter som sikkerhedskoordinator i et privat firma.

Ledelsen i Syd- og Sønderjyllands Politi har forgæves forsøgt at finde en afløser, men der er ikke kommet ansøgere. Tilsyneladende er det ikke særlig populært at være landbetjent, da de altid skal stå til rådighed.

Ledelsen efterlyser stadig en landbetjent.

Hans Vang har været landbetjent på Fanø siden 1. april 2002. Han nåede at få en kort periode som medlem af byrådet på øen, men han trak sig fra politik, da han blev udnævnt til landbetjent.

- Nu trænger jeg til at prøve noget andet, siger han.

Hans Vang bor på Fanø, og det har han tænkt sig at blive ved med.

Fanø bliver nu dækket af lokalpolitiet i Esbjerg, og der bliver kontortid på øen et par gange om ugen i den hidtidige landbetjents kontor.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden