TV der bevæger dig

Landbrugsorganisation kræver politibeskyttelse til møde

01:30

Se hele indslaget om generalforsamlingen, der krævede politiopdækning herover.

Efter dødstrusler mod både formand og næstformand har Bæredygtigt Landbrug kontaktet politiet forud for dagens generalforsamling i Horsens.

-Efter de her trusler kan jeg ikke tage ansvaret for, at så mange medlemmer er samlet, derfor har jeg bedt politiet om at være til stede. Sådan lyder det tirsdag formiddag fra Flemming Fuglede Jørgensen, der er formand for interesse-organisationen Bæredygtigt Landbrug.

Flemming Fuglede Jørgensen fortæller, at han og næstformand Peter Rosendal fra Jordrup ved Kolding har modtaget skriftlige dødstrusler, som nu er overgivet til politiet. Truslerne blev fremsat skriftligt for 14 dage siden, fortæller formanden.

-Der er én der har skrevet, at vi er skadedyr og at vi skal have skudt en kugle gennem hovedet, siger Flemming Fuglede Jørgensen til TV SYD.

Næstformanden for Bæredygtigt Landbrug er også berørt af truslerne. Men han mener, at de er blevet sendt på et forkert grundlag.

- Man bliver utrolig ked af at få sådan nogle trusler. Men jeg føler mig misforstået, for vi vil jo også det bedste for naturen. Hvis ham, som har sendt truslerne kom ud mit landbrug for eksempel, så ville han kunne se det, siger Peter Rosendahl til TV SYD.

Medlemmer af Bæredygtigt Landbrug er tirsdag samlet til generalforsamling på Bygholm Landbrugsskole i Horsens.

 Her forventer organisationen at mellem 600 og 700 landmænd møder op.

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden