TV der bevæger dig

Lange fængselsstraffe til hovedmænd i narkosag

Retten gav langvarige fængselsstraffe til narko-bagmænd.

26-årig mand fra Give ankede på stedet dom på 14 års fængsel. Det skriver Vejle Amts Folkeblads netavis.

Fredag eftermiddag fik den 26-årig Kim Klinkgård Pedersen, Give 14 års fængsel for besiddelse og salg af 25 kg amfetamin i årene 2009 og 2010. Det afgjorde Retten i Kolding.

Samtidig fik den 23-årige litauiske mand, Justas Radauskas 10 års fængsel for indsmugling, besiddelse og salg af 15 kg amfetamin, indsmuglet ad flere gange i bil fra Holland.

Dermed er de to helt centrale figurer i den omfattende amfetaminring med omdrejningspunkt i Vejle, Billund og Tørring nu dømt.

Sagen har taget næsten 20 retsdage i byretten i Kolding. De to mænd har siddet varetægtsfængslet i næsten halvandet år.

Kim Klinkgård Pedersen ankede på stedet dommen til landsretten, mens Justas Radauskas udbad sig betænkningstid med hensyn til en eventuel anke. Udover den lange fængselsstraf udvises litaueren for bestandigt af Danmark, når straffen er udstået.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden