TV der bevæger dig

Lastbil-tyverier hvert år for 60 milliarder kroner

Overvågningskameraer, særlige adgangssystemer og hegn skal sikre lastbil-chaufførerne mod tyveri.

1 af 2

Danmarks mest sikre parkeringsplads til lastbiler er netop blevet indviet i Padborg for at sikre chaufførerne mod omfattende tyverier.

Ifølge tal i branchen bliver der hvert år stjålet værdier for 60 milliarder kroner fra lastbiler i Europa.

Det har fået Statoil i Padborg til at bygge den nye overvågede parkeringsplads.

- Jeg er sikker på, at pladsen bliver en succes, siger Michael Dinesen, der er stationsleder hos Statoil.

- Den nærmeste plads magen til vores ligger syd for Berlin, forklarer han.

I Padborg er der plads til 50 vogntog.

Over 20 overvågningskameraer holder øje med chaufførerne og deres gods.

Og der er kun adgang til pladsen via et særligt system, hvor nummerpladerne automatisk bliver affotograferet for at sikre, at det er den samme bil, der kommer ind og kører ud igen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden