TV der bevæger dig

Lego investerer milliader i vindmøllepark ved Irland

Lego investerer i vindmøller

Lego investerer milliarder af kroner i ny vindmøllepark ved Irland

1 af 2

DONG Energy har i dag solgt 50 % af havmølleparken Burbo Bank Extension ved Irland til Lego Koncernens moderselskab, Kirkbi og pensionsselskab Pka.

Burbo Bank Extension som vindmølleparken hedder opføres af Dong Energy, og installationsarbejdet på havet starter i foråret 2016, og forventes afsluttet i første halvår af 2017.

Investorernes samlede købssum beløber sig til cirka 6,6 milliarder danske kroner, og de to investorer, Lego og pensionsselskaber Pka, opnår en lige stor ejerandel på 25 %, sådan skriver parterne onsdag i en pressemeddelse.

Når Burbo Bank Extension står færdig, vil parken kunne levere CO2-fri strøm svarende til 230.000 husstandes årlige elforbrug.

Legos direktør Jørgen Vig Knudstorp oplyser i den netop offentliggjorte pressemeddelse, at for Lego Koncernen passer investeringen med virksomhedens store ambition om at bidrage positivt til det globale miljø.

Denne investering er endnu et markant skridt for LEGO Koncernen mod vores mål om at balancere vores globale energiforbrug med bæredygtig energi.

Denne investering er endnu et markant skridt for LEGO Koncernen mod vores mål om at balancere vores globale energiforbrug med bæredygtig energi. Vores mål er at indfri det i 2020 og fremefter, da vi ønsker at bidrage positivt til den verden, som vores børn skal arve. Det sker først og fremmest gennem vores legematerialer og deres bidrag til børns læring og udvikling, men også igennem vores forpligtelse over for miljøet. 

Investeringen er foretaget af Kirkbi a/s, som ejer 75 % af Lego Koncernen, og det er den anden større investering i en havmøllepark. I 2012 investerede Kirkbi i havmølleparken Borkum Riffgrund 1.

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden