TV der bevæger dig

Lørdag afgøres DM i lovligt gaderæs i Skrydstrup

På Flyvestation Skrydstrup får deltagerne optimale rammer. Foto: stumpphoto.dk.

Lørdag er Flyvestation Skrydstrup hjemsted for lovligt gaderæs, når der køres sidste runde i DMStreetrace. 2017.

Mere end 100 kørere har tilmeldt sig med deres biler til lørdagens sidste runde i DMStreetrace 2017, og  umiddelbart efter klokken 18, når kørslen er overstået, overrækkes præmierne til årets Danmarksmestre.

Porten åbner for publikum klokken 9.30, og der køres i tidsrummet 10-18, så der er udsigt til fuld gas i otte timer.

På Flyvestation Skrydstrup får deltagerne optimale rammer. Tilskuerne kommer helt tæt på de potente biler – helt ned til en meter. Her får de mulighed for at få dækrøg i næsen og lyden af høje omdrejninger i ørerne, når distancen på 402 meter skal køres så hurtigt, som bil og kører magter det.

RACEDAYS.DK 

Organisationen racedays.dk har i over 10 år arbejdet for lovlige alternativer til streetrace i Danmark.
I 2014 præsenterede racedays.dk i samarbejde med Aalborg Kommune som de første i Danmark en lovlig bane.  I 2015 blev der yderligere lavet samarbejde med Ringkøbing-Skjern og Odense
Kommuner, og i 2016 har racedays.dk bidraget til at der kunne etableres en bane i Randers.
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden