TV der bevæger dig

Lukkede Vejlefjordbroen for at fange eftersøgt knivstikker

Det skabte kø på Vejlefjordbroen i sydgående retning, da politiet lukkede E45 for at fange den efterlyste Brian Sanddahl fra Sønderborg. Den 23-årige mand var efterlyst efter et knivstikkeri i Aarhus. Foto: Arkiv

En eftersøgte knivstikker fra Sønderborg blev torsdag eftermiddag fanget af politiet i Vejle. Den 23-årig mand var på vej sydpå på motorcykel, da politiet lukkede Vejlefjordbroen for at tvinge ham til at standse. Det lykkedes.

Den 23-årige knivstikker fra Sønderborg er nu anholdt af politiet.

Vi måtte kortvarigt omkring klokken 14.45 lukke Vejlefjordbroen i sydgående retningved Vejle Nord. På den måde tvang vi den eftersøgte til at sænke farten, og vi kunne anholde ham.

Jørn Lindhardt, vagtchef, Sydøstjyllands Politi

Anholdelsen skete torsdag eftermiddag efter en dramatisk politijagt på motorvej E45 i sydgående retning, hvor den efterlyste var på vej sydpå på motorcykel.

- Vi måtte kortvarigt omkring klokken 14.45 lukke Vejlefjordbroen i sydgående retning ved Vejle Nord. På den måde tvang vi den eftersøgte til at sænke farten, og vi kunne anholde ham, fortæller vagtchef Jørn Lindhardt, Sydøstjyllands Politi til TV SYD.

Bevæbnet politi sendt mod Sønderborg

Den efterlyste 23-årige Brian Sanddahl er fra Sønderborg og er nu anholdt efter en politijagt, der endte ved Vejlefjordbroen. Brian Sanddahl var efterlyst efter et knivstikkeri på Randersvej i Aarhus tirsdag aften. 

Også Syd- og Sønderjyllands Politi blev involveret. To mandskabsvogne med bevæbnet politi blev sendt mod Sønderborg.

- Vi regnede med, at han ville søge mod Sønderborg, men vi kom ikke i aktion, fordi han blev stoppet ved Vejle, siger vagtchef Erik Lindholdt til TV SYD.

Sigtet for forsøg på manddrab

Brian Sanddahl sigtes nu for forsøg på manddrab, samt for trusler og forsøg på brugstyveri. Han fremstilles formentlig i grundlovsforhør fredag, oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse torsdag eftermiddag.

Læs også Politiet efterlyser ung sønderjyde efter knivstikkeri i Aarhus

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden