TV der bevæger dig

Lykke Friis bliver hovedtaler ved Lysfesten

Lysfesten i Haderslev markerede fest for Danmarks befrielse efter anden verdenskrig.

Prorektor Lykke Friis bliver hovedtaler ved Danmarks største markering af befrielsen: Lysfesten på kasernen i Haderslev den 4. maj.

Et spektakulært lysshow skal igen opføres på kasernemuren i Haderslev. Kommunen og Haderslev Kaserne har det seneste par år med nænsom hånd fornyet Haderslev Lysfest. Det betyder, at op mod 10.000 mennesker sidste år deltog i lysfesten.

Lykke Friis, der har aner i både det sønderjyske og det tyske, er tidligere klima- og energiminister og ligestillingsminister, inden hun i 2013 trådte ud af Folketinget og blev prorektor ved Københavns Universitet. Hun er kendt som en specialist i europæisk politik og især tysk indenrigspolitik.

- Det er en stor glæde, at Lykke Friis har sagt ja til at være lysfesttaler, og det passer godt ind i det øvrige program for lysfesten, der i år også tæller et åbent sikkerhedspolitisk topmøde, der berører højaktuelle sikkerheds- og forsvarspolitiske spørgsmål, siger borgmester H.P. Geil (V) i en pressemeddelelse.

Prorektor Lykke Friis bliver hovedtaler ved årets lysfest i Haderslev. Foto: Simon Læssøe, Scanpix

01:22

Fra sidste års lysfest i Haderslev

Luk video
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu