TV der bevæger dig

Mand død i Kolding: Skulle tjekke båden før stormen

14:37

Foto: S.Thomsen Foto: Foto: S.Thomsen

1 af 2

En mand blev torsdag eftermiddag fundet livløs i vandet ved Koldings Marina Syd. Få timer senere døde han.

Den 53-årige mand blev fundet livløs af sin kone torsdag eftermiddag i Marina Syd ved Kolding, oplyser Ritzau.

Få timer senere døde han på hospitalet, oplyser politiet.

- Manden var nede for at kigge til sin båd i havnen, fordi stormen var på vej. Hans hustru kunne ikke forstå, at han ikke kom hjem. Hun gik derfor ned for at kigge efter ham og fandt ham liggende i vandet, siger Frits Lund, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.

Det lykkedes at få manden op af det kolde vand og kørt ham til sygehuset. Men her døde han omkring klokken 15.

Politiet ved ikke, hvordan den 53-årige havnede i vandet. Alt tyder dog på, at der er tale om en ulykke.

- Vi behandler det som en ulykke. Vi ved ikke, hvad der skete. Det kan være sygdom, måske fik han et ildebefindende. Men vi mener ikke, at det har noget med stormen at gøre, siger Frits Lund til Ritzau.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden