TV der bevæger dig

McDonalds som valgflæsk

Det gælder om at lave flest burgere - og kapre flest stemmer.

To politikere har fundet på nyt valgflæsk: Cheeseburgere.

Karina Lorentzen (SF) og Jens Ejner Christensen (V) vil søndag konkurrere om, hvem der kan lave flest cheeseburgere på tid.

Det foregår på en McDonalds restaurant i Vejle.

Det er ment som valgflæsk, eftersom de vil snakke valg med kunderne på restauranten efterfølgende.

Det er Karina Lorentzen, der har udfordret Jens Ejnar Kristensen. Hun har tidligere arbejdet på en McDonald?s restaurant:

-Det er godt nok 12 år siden, jeg sidst har lavet burgere, så jeg håber, jeg stadig kan det. Om lidt er vi i valgkamp, og så er det alvor. Det her er et forsøg på at lave lidt sjov og forhåbentligt kan vi grine lidt af os selv bagefter. Jeg tror, det bliver underholdende, siger Karina Lorentzen.

Og Jens Ejnar Christensen:

-Det er et lidt sjovt og anderledes arrangement, men jeg er klar på at flippe burgere og snakke politik på en lidt anderledes måde. Jeg håber, at vejlenserne har lyst til at diskutere med os, efter at vi har lavet lidt røg i køkkenet.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden