TV der bevæger dig

Michael er frivillig på sygehuset til jul: Kan ikke lade være

02:36

Michael B. Nielsen skal være frivillig på Sygehus Sønderjylland til jul. Her snakker han med Kirsten Carolin Gawoaski, der lige nu er indlagt. Se hele indslaget om spisevennerne på Sygehus Sønderjylland her. Video: Kasper Larsen, TV SYD

Michael B. Nielsen skal være frivillig på Sygehus Sønderjylland til jul. Her snakker han med Kirsten Carolin Gawoaski, der lige nu er indlagt. Foto: Kasper Larsen, TV SYD

1 af 2

På Sygehus Sønderjylland i Sønderborg har 50 frivillige meldt sig til at bruge julen med de indlagte.

- Jeg kan ikke finde noget bedre at foretage mig end at være spiseven. 

Jeg kan ikke finde noget bedre at foretage mig end at være spiseven.

Michael B. Nielsen, spiseven, Sønderborg

Ordene kommer fra Michael B. Nielsen. I år er han en ud af 50 frivillige, der har valgt at bruge sin jule- eller nytårsaften med de indlagte på Sygehus Sønderjylland i Sønderborg.

- Vores primære opgave er at give folk, der er indlagt, en god oplevelse. Det gør vi ved at være udadvendte og snakke med dem og sprede godt humør, siger han til TV SYD.

Sygehuset begyndte at have spisevenner sidste år, her var Michael B. Nielsen også med. Hans familie var begyndt at blive færre til jul, og så tog han beslutningen.

- Jeg bytter juleaften i familiens skød med en god gerning, det tænker jeg ikke, at man kan blive sur over.

Det er en stor støtte

Kirsten Caroline Gawoaski er indlagt på Sygehus Sønderjylland i Sønderborg. Hun har punkteret en lunge og venter på at finde ud af, om hun har lungekræft.

- Det fylder rigtig meget, man tænker på sin familie, og om man er her næste år til jul, siger hun.

Man kan tale om noget andet. De kommer med andre input, så det ikke kun er sygdom.

Kirsten Caroline Gawoaski, patient på Sønderborg Sygehus

Hun er en af de patienter, der risikerer at skulle bruge sin juleaften på sygehuset, og hun tror på, at de frivilliges indsats har noget at sige.

- Det har rigtig meget gavn, det er en stor støtte. Man kan tale om noget andet. De kommer med andre input, så det ikke kun er sygdom.

Interessen for at blive frivillig er kun vokset det seneste år, fortæller Karin Thade Petersen, der er frivilligkoordinator på Sygehus Sønderjylland.

- I år har vi udvidet, så vi også har frivillige om formiddagen juleaften, så de kan gå med til julegudstjeneste, og så har vi også frivillige nytårsaften, fortæller hun.

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden