Mick van Buren rykker til tjekkisk fodbold og Slavia Prag

Det bliver i Slavia Prag at Mick van Buren fortsætter sin karriere efter sit farvel til Esbjerg fB.

Mick van Buren og Esbjerg forhandlede om en forlængelse, men det blev ikke til noget og nu har Mick van Buren  skrevet en treårig kontrakt med Slavia Prag.

- Jeg er meget glad, - jeg var stadig i kontakt med Esbjerg som ville forlænge, men da jeg hørte om interessen fra Slavia, var det meget interessant for mig at skifte. Det er en stor klub, og jeg har hørt at de har gode fans, siger van Buren til sin nye klubs hjemmeside.

23-årige Mick van Buren nåede 68 Superliga-kampe og 18 mål for Esbjerg.

Klubben er en af landets mest succesrige med 14  tjekkoslovakiske/tjekkiske mesterskaber, adskillige pokalmesterskaber og pæne internationale resultater.

Slavia Prag skal om et par uger spille kvalifikation til Euro League, hvor lodtrækning kan mage det således, at Mick van Buren får et hurtigt gensyn med dansk fodbold, hvis Slavia Prag trækker FC Midtjylland, Brøndby eller Sønderjyske som modstander.