Mindre snak om yvere, mere om politik

Folketingsvalget i næste uge. Så på Det Østjyske Dyrskue i Horsens blev der snakket mindre om yvere ? og mere om politik. Seks politikere gik sammen om valgmøde.

Landboforeningerne står bag vælgermødet. Deltagerne i panelet er:

Lasse Eriksen, SF, Per Løkken, Kons., Henrik Dam Kristensen, Soc.Dem., Troels Lund Poulsen, Venstre, Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti og Carsten Bach, Liberal Alliance. Ordstyrer var Nis Hjort, formand for Vejle-Fredericia Landboforening.

- Vi ser frem til at høre politikernes bud på, hvordan de vil arbejde med miljøpolitikken efter valget, hvis de kommer i regering siger formanden for Østjysk Landboforening, Henrik Nielsen. Hvordan vil de tackle de mange særregler, danske landmænd må rette sig efter, og vil de seriøst arbejde for, at vi kan få lov at give vores afgrøder den mængde kvælstof, planterne har brug for? Og hvis man ikke gider høre på politikersnak, så er der rigeligt at se på?

Dyreudstillingen bliver på samme niveau som sidste år og omfatter ca. 65 heste, 110 malkekøer, 133 kødkvæg og 35 får.

Ud over de store dyr vil der være en udstilling af mindre dyr som kaniner, høns, Boer-geder samt det populære børnedyrskue, der er en slags ?rugekasse? for det store dyrskue. Udstillingen omfatter både ponyer, kalve, hunde, kaniner, marsvin og andre dyr.

Dyrskuet fortsætter lørdag.