TV der bevæger dig

Minister i børnehave

00:21

Ellen Trane Nørby besøgte mandag Løgumkloster Distriktsskole, hvor eleverne som et forsøg har tyskundervisning fra 0. klasse.

I 0. klasse på Løgumkloster Distriktsskole lærer børnene tysk, og derfor kom landets minister for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby, i dag på besøg. Hun skulle nemlig se, hvordan de på skolen underviser 0. klasse i tysk.  

Normalt har man først tysk i 5. klasse, fordi det ved folkeskolereformen blev ændret fra 7. klasse. På Løgumkloster Distriktsskole er man med i et forskningsprojekt, og derfor underviser man børnene allerede fra 0. klasse.

Læs også Børn taler da tysk

- I vores globaliserede verden bliver det stadigt vigtigere at kunne beherske fremmedsprog – i høj grad også tysk. Tyskland er vores vigtigste handelspartner og er samtidig en stærk kulturel og politisk samarbejdspartner, sagde Ellen Trane Nørby inden sit besøg i en pressemeddelelse.

 Alligevel afviser Ellen Trane Nørby i dag at gøre som i Tønder Kommune og undervise børnene i tysk helt fra 0. klasse.

- Det så jeg rigtig gerne, men det er ikke noget, jeg har tænkt at ændre i reformen nu, siger Ellen Trane Nørby.

Se hendes fulde svar i videoen her: 

00:21 Luk video

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden