TV der bevæger dig

Minkavlerne øjner lysere tider med højere skindpriser

I TV SYDs område er der mange minkavlere og et stort antal ansatte på minkfarme og virksomheder, der leverer foder og udstyr til minkproduktionen. Foto: Christian Kallenbach, TV SYD

Med pæne prisstigninger på skind på 13 procent på februar-auktionen er de danske minkavlere igen på vej ind i smult vande. Det vurderer formanden for de danske minkavlere, Tage Pedersen, Sole Mink i Hedensted.

Med en prisstigning på 13 procent på Kopenhagen Furs februar-auktion er de danske minkavlere igen på vej ind i smult vande. Prisstigningen kommer efter et usikkert 2016, hvor omkostningerne var større end indtjeningen, men det billede er nu vendt.

- Det ser lyst ud. Sidste år fik vi ca. 240 kroner pr. skind, og det gjorde, at vi kørte med underskud. Med ca. 300 kroner  pr. minkskind får vi, hvad de koster at producere,  siger Tage Pedersen fra Sole Mink i Hedensted, der er formand for Dansk Pelsdyravlerforening/Kopenhagen Fur, til TV SYD. 

Med pæne prisstigninger på skind  på 13 procent på Kopenhagen Furs februar-auktion er de danske minkavlere igen på vej ind i smult vande. Det vurderer formanden for de danske minkavlere, Tage Pedersen, Sole Mink i Hedensted. Foto: Christian Kallenbach, TV SYD

Med ca. 300 kroner  pr. minkskind får vi, hvad de koster at producere.

Tage Pedersen, formand for Dansk Pelsdyravlerforening, Hedensted

I TV SYDs område er der mange minkavlere og et stort antal ansatte på minkfarme og virksomheder, der leverer foder og udstyr til minkproduktionen.

Tilbage i 2013 fik minkavlerne i Danmark 600 kroner pr. skind, og siden er det gået den forkerte vej med faldende priser år efter år. Ved de to første auktioner hos Kopenhagen Fur i år er tendensen dog vendt med prisstigninger.

550 kunder deltog i auktionen, hvoraf halvdelen kom fra de asiatiske markeder. Købelysten var stor fra Kina/Hongkong, men øget aktivitet blandt andet på det russiske pelsmarked var også med til at få prisen op.  

Kopenhagen Fur udbød og solgte knap 6,4 millioner minkskind på februar-auktionen. 

Auktionen er den anden ud af fem auktioner, som Kopenhagen Fur afholder i 2017. Det totale minkudbud forventes at blive omkring 26 millioner minkskind.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu