TV der bevæger dig

Mistanke om påsat brand i Fredericia

Branden blev begrænset til taget.

Politiets brandteknikere går tirsdag formiddag i gang med at søge årsagen til den voldsomme brand i en etageejendom i Fredericia mandag. Politiet har mistanke om, at branden er påsat. Den opstod i et loftrum.

Beboerne i fire opgange blev evakueret, da branden opstod i ejendommen i Kongensgade mandag aften.

Alle beboere på nær et ældre ægtepar, der har ønsket at vente, er nu vendt tilbage til lejlighederne igen, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Politiet fik alarmen om branden kort før klokken 19.30.

- Vi har en mistanke om, at den måske er påsat, siger vagtchef Frits Lund fra Sydøstjyllands Politi til Ritzau.

Beboerne i ejendommens to opgange blev evakueret med det samme, og kort tid efter måtte yderligere to opgange i en nærliggende ejendom også evakueres på grund af røg.

- Ingen personer er blevet undersøgt for røgforgiftning, oplyser politiet.

Brandteknikere undersøger tirsdag ejendommens loftrum, der blev hærget af ilden.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden