Narkopåvirket mand i stjålen bus

Tyven blev stoppet klokken 14.04 ved Bramdrup. Han var narkopåvirket og kørte i en stjålen rutebil fra Sydtrafik

Klokken 13.23 søndag modtog Sydøstjyllands Politi en noget usædvanlig anmeldelse: en blå rutebil fra Sydtrafik var blevet stjålet fra Banegårdspladsen i Kolding.

Klokken 14.03 får en politipatrulje kontakt til bussen, der kører i retning mod Haderslev ved Bramdrup. 

Bussen bliver stoppet og manden i den anholdt. Det viser sig at være en 37-årig mand fra Løgumkloster. Han har ikke alene stjålet bussen, men også kørt i den i narkopåvirket tilstand.

Politiet kender ikke motivet til det usædvanlige tyveri, men glæder sig over, at der ikke var passagerer i bussen.