TV der bevæger dig

Nu begynder afhøringen af Carl Holst

Carl Holst blev politianmeldt tilbage i november. Nu starter afhøringen. Foto: TV SYD

Så er der faldet en aftale på plads om politiafhøringen af den tidligere regionsrådsformand Carl Holst (V). Det bekræfter advokat Karoly Németh.

Tilbage i november vedtog et flertal i Region Syddanmark at politianmelde deres tidligere regionsrådsformand Carl Holst.

Det er korrekt, at afhøringen af Carl Holst går i gang inden udgangen af september

Karoly Németh, forsvarsadvokat

Efter godt ni måneders efterforskning er politiet nu klar til at afhøre Carl Holst, oplyser DR Syd.

- Det er korrekt, at afhøringen af Carl Holst går i gang inden udgangen af september, siger Karoly Németh, der er advokat i sagen for Carl Holst, til TV SYD.

Det var den 23. november, at regionsrådet stemte for at indgive en politianmeldelse af regionens tidligere formand Carl Holst.

Politianmeldelsen kom på baggrund af dommen fra Statsforvaltningen, der kort forinden fastslog, at Christian Ingemann Nielsen, der var ansat i regionen som kommunikationsmedarbejder, førte Folketingsvalgkamp for Carl Holst. 

Ifølge advokaten Karoly Németh er sagen trukket i langdrag.

- Jeg har rykket politiet for det her møde siden januar, siger han.

Advokat Karoly Németh siger desuden til TV SYD, at Carl Holst ikke udtaler sig om sagen til offentligheden indtil videre.

I dag er Carl Holst bl.a. social- og indenrigsordfører for Venstre efter, at sagen først betød, at han trak sig som forsvarsminister og siden holdt  tre måneders orlov fra Folketinget..

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden