TV der bevæger dig

Ny beredskabsdirektør ved TrekantBrand

Jarl Vagn Hansen er ansat som beredskabschef ved TrekantBrand. Han kommer fra en stilling som beredskabsdirektør i Sønderjylland, og så er han formand for Danske Beredskaber. Foto: Per Lund

Jarl Vagn Hansen er ansat som ny beredskabsdirektør ved TrekantBrand. Den nye beredskabsdirektør har en lang erfaring inden for brand- og redningsområdet.

Jarl Vagn Hansen, der er 44 år, kommer fra et job som beredskabsdirektør ved Brand & Redning Sønderjylland - det fælles sønderjyske beredskab, hvor han har været de sidste to og et halvt år, skriver Vejle Kommune i en pressemeddelelse. 

Jarl Vagn Hansen har 20 års ledelseserfaring og 20 års driftserfaring særligt inden for brand- og redningsområdet. Han er vant til at have ansvaret for mange medarbejdere og et stort budget og kan samarbejde og forhandle på alle niveauer. Og så har han en meget involverende og tillidsbaseret ledelsesstil.

Ib Kristensen, borgmester og fmd., TrekantBrand

Jarl Vagn Hansen har tidligere arbejdet som beredskabschef ved Aabenraa Kommune og har også en fortid i Falck, hvor han først var stationsleder og siden brand- og kontraktchef. 

Læs også Efter nytårsangreb kræver brandfolk nu politisk handling

Hans faglige baggrund er en HD i organisation og ledelse og en MBA ved Århus Universitet, hvor han også gennemførte en bestyrelsesuddannelse. Han er i dag formand for Danske Beredskaber.

Borgmester Ib Kristensen, (V), Billund Kommune, der er formand for den fælles Beredskabskommission, glæder sig til samarbejdet med den nye beredskabsdirektør. 

- Jeg er sikker på, at vi med Jarl Vagn Hansen får en meget kvalificeret mand på posten som direktør. Jarl Vagn Hansen har 20 års ledelseserfaring og 20 års driftserfaring særligt inden for brand- og redningsområdet. Han er vant til at have ansvaret for mange medarbejdere og et stort budget og kan samarbejde og forhandle på alle niveauer. Og så har han en meget involverende og tillidsbaseret ledelsesstil, understreger Ib Kristensen.

TrekantBrand:

  • dækker Vejen, Vejle, Billund, Kolding, Fredericia og Middelfart kommuner
  • betjener en befolkning på næsten 360.000 indbyggere
  • dækker et område på 3.449 km2.
  • råder over 20 stationer
  • cirka 500 medarbejdere

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden