Bygningsstyrelsen står bag opførelse af 4500 kvadratmeter i fem etager og en ombygning af 1000 kvadratmeter i eksisterende bygninger.
Ud over laboratorier og kontorer bliver der etableret større auditorier og bedre studiefaciliteter, som understøtter Aalborg Universitets særlige studieform med problemorienteret projektarbejde i grupper.
Byggeriet skal stå klar til brug midt i 2015, og det vil give forskere og studerende optimale vilkår for at arbejde med samfundsvigtige udfordringer inden for bl.a. energi- og miljøområdet.