TV der bevæger dig

Nyt program overvåger Jens til terminsprøven

Jens Rasmus Kofoed og de andre elever bliver overvåget af programmet ExamCookie under terminsprøverne på Fredericia Gymasium, han er kritisk men tror, at det kan have effekt. Foto: Stefan Jørgensen, TV SYD

ExamCookie hedder et nyt program, der skal overvåge elever til prøver og eksamen. En række gymnasium i TV SYD sendeområde er prøvekaniner.

Præmissen om at alle elever snyder, det er det, jeg ikke bryder mig om, for jeg kan egentlig godt se, at det er smart.

Jens Rasmus Kofoed, 3.g på Fredericia Gymnasium.

Læs også Dette program skal forhindre eksamenssnyd

Da Jens Rasmus Kofoed fra 3.g på Fredericia Gymnasium mandag var til terminsprøve i fransk, var det ikke kun eksamensvagten, der holdt øje med, at Jens og de andre elever ikke snød.

Programmet ExamCookie overvåger eleverne under prøven og tager blandt andet et billede af skærmen, hvis skærmbilledet ændrer sig. Det kunne for eksempel være, hvis en elev går fra et skriveprogram til internettet.

- Jeg kan sagtens se fordelene ved det, og jeg kan også se, hvordan det beskytter os som elever. Mit problem og hæmsko ved programmet, det er præmissen, det er blevet indført på, præmissen om at alle elever snyder, det er det, jeg ikke bryder mig om, for jeg kan egentlig godt se, at det er smart, siger Jens Rasmus Kofoed til TV SYD.

Til mandagens terminsprøve må han gå på internettet for at bruge ordbøger og hente materiale, der allerede er blevet brugt i undervisningen. Men hjemmesider som Facebook og Studienet er bandlyst.

Kan måske fohindrer "nem" snyd

Selvom Jens Rasmus Kofoed er kritisk overfor præmissen, som programmet ifølge ham er blevet indført på, så tror han dog stadig, at det kan have en effekt.

Læs også Gymnasium bruger nyt middel i kampen mod snyd

- Jeg tror faktisk, der forhindrer nogen i at snyde, det forhindrer den nemme snyd.  Man bliver ikke lige fristet til at gå ind at tjekke Studienet, eller hvad man nu kunne finde på. Så på den måde tror jeg, det tager noget snyd, siger han.

Jens Rasmus Kofoed tror dog ikke, at programmet kan lukke fuldstændig ned for snyd.

- Jeg er i øvrigt af den holdning og opfattelse, at dem, der vil snyde, de snyder alligevel, de skal nok find ud af at komme rundt om det, siger han.

Udover Fredericia Gymnasium bliver ExamCookie også testet på Kolding Gymnasium, Horsens Gymnasium,  Horsens Statsskole og omtrent tyve andre gymnasier over hele landet.  

Hør Jens fortælle, hvordan det var at være til terminsprøve med ExamCookie, her:

00:30 Luk video

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu