TV der bevæger dig

Ønsker nemmere adgang til viden

02:21

Nils Olsen på værkstedet, hvor han arbejder på sin gode ide...

1 af 2

Det koster ikke noget at få en god idé. Men danske virksomheder er tilbageholdende med at udvide sig og skabe nye arbejdspladser. I dag forsøgte en erhvervskonference i Horsens at lave om på det.

En af dagens deltagerne er en lille virksomhed, der endnu bare er et værksted. Nils Olsen har endnu ikke nogle kunder til sit solvarmede aircondition anlæg, men håber på at se sit anlæg på markedet i 2014.

- Ideen er så indlysende god, siger indehaveren.

Firmaet bag hedder AC SUN. Idéen er at lave aircondition ved at bruge solvarme som energi.

Den lille virksomhed er bare en ud af mange små og mellemstore virksomheder, der har fået en god idé. Nu mangler de viden til at udvikle sig og skabe arbejdspladser. Det skaulle dagens erhvervskonference i Horsens gøre virksomhederne klogere på.

- At virksomhederne selv opbygger noget unik viden, det er helt afgørende for, at man også i fremtiden får nogle gode arbejdspladser i det her lokalområde, siger Hans Jørn Hansen, uddannelseschef, Insero.

For at små virksomheder som AC Sun kan udvikle sig, skal der samarbejdes mellem virksomhed og viden.

- Vi kan jo se, at her i området er der 10 pct. virksomheder, der samarbejder med videninstitutioner, siger Minister for forskning, innovation og videregående uddannelser, Morten Østergaard. Men der er 40 pct. der gerne ville. Det fortæller, at der er brug for brobygning.

Nils Olsen håber også, at han bliver klogere i dag.

- Jeg håber det input, der kommer, kan gøre, at man måske får en lidt nemmere adgang til viden.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden