TV der bevæger dig

Olieprisfald koster jobs i Esbjerg

Lave oliepris kan få betydning for vindmølleprojekter og andre offshore-aktiviteter.

Mens bilisterne jubler over lave brændstof-priser, kan de lave priser på råolie koste tusinder af jobs i Esbjerg.

Siden sommer har prisfaldet fra 115 til 65 dollar for en tønde olie fået olieselskaberne til at tøve med at sætte store og dyre projekter i gang, skriver DR Syd. Og det bliver endnu værre, hvis priserne forbliver lave.

- Den danske olieindustri i Esbjerg risikerer at miste tusindvis af arbejdspladser på grund af de drastiske fald i olieprisen, vurderer direktøren for Søfartsmuseet i Esbjerg Morten Hahn-Pedersen, der har fulgt og forsket i olieindustrien i Esbjerg igennem 25 år.

Vindmølle-industrien er afhængig af en høj oliepris. Ellers er de dyre vindmøller ikke rentable.

- De lave oliepriser vil ramme underleverandører og offshore-virksomhederne i Esbjerg hårdt, hvis det fortsætter, siger Morten Hahn-Pedersen til DR Syd.

Prisfaldet kan betyde, at når de nuværende ordrer er færdige, så kan der komme til at mangle måske 5000-6000 arbejdspladser. Fra de nuværende ca. 12.000 stillinger til bare 8.000, siger museumsdirektøren.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden