TV der bevæger dig

Omfattende hashliga optrevlet

00:56

Hashbanden har handlet med mindst 135 kilo hash. (Arkivfoto).

1 af 2

Sydøstjyllands Politi har optrevlet et omfattende organiseret netværk af hashandlere. 11 personer er blevet anholdt, og fem af dem blev varetægtsfængslet i fire uger efter et lukket grundlovsforhør.

Grundlovsforhørene foregik for såkaldt dobbeltlukkede døre, hvor pressen ikke kan få oplysninger om sigtelserne mod mændene, og hvordan de stiller sig til dem.

- Jeg kan ikke sige noget på grund af de dobbeltlukkede døre, men jeg kan da oplyse, at ingen af mændene kærede fængslingen, siger vicepolitiinspektør Torben Svarrer, Sydøstjyllands Politi.

Indtil videre har politiet oplyst, at sigtelsen mod den formodede hovedmand, der er 28 år, drejer sig om handel med mindst 135 kilo hash.

De fire andre mænd, der nu er varetægtsfængslet, er først i 20'erne.

Politiet har i længere tid efterforsket hashbanden, og mandag slog en større politistyrke med hunde til. De ransagede 15 forskellige lokaliteter og foretog anholdelserne.

- Vi har gennem nogen tid samlet beviser mod en organiseret gruppe hashhandlere. Efterforskningen har underbygget vores mistanke om, at gruppen i betydeligt omfang har været leverandører af hash til i hvert fald markedet i Horsens, oplyser vicepolitiinspektør Torben Svarrer fra Sydøstjyllands Politi.

135 kilo

Sigtelserne mod hovedmanden drejer sig indtil videre om handel med ikke under 135 kilo hash.

Under ransagningerne ledte politiet efter stoffer, penge og andet, der kan bruges som bevis i sagen. Der blev også i mindre omfang fundet hård narko under ransagningerne, som blev gennemført på en række adresser i Horsens og Aarhus.

Efterforskningen i sagen fortsætter.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden