TV der bevæger dig

Over 100 millioner liter vand pumpet væk

Foto: Kristoffer Hauervig Frederiksen

Siden lillejuleaften har Beredskabet pumpet mere end 100 millioner liter vand væk på Sydals.

Sønderborg Brand & Redning blev i formiddags færdig med at pumpe vand væk fra de oversvømmede områder på Als.

- Vi har arbejdet det meste af natten og er nu så langt, at vi indstiller pumpeindsatsen. Samtidig kan vi se, at der ikke er udsigt til regn i de kommende dage, så nu håber vi, at vi har lagt de værste oversvømmelser bag os, siger Søren Kafton Simonsen, der er indsatsleder ved Brand & Redning.

Vandmasserne har været så store, at det har været nødvendigt at tilkalde assistance fra Beredskabsstyrelsen.

- Et enkelt hus har stået under vand på grund af oversvømmelserne, men herudover er der ikke sket yderligere skade på arbejde huse eller ejendomme, siger indsatsleder Søren Kafton Simonsen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden