TV der bevæger dig

Pantstationer overlever i både Esbjerg og Horsens

Horsens og Esbjerg var blandt de 12 byer i Danmark, der blev udvalgt til at teste et supplement til flaskeautomaterne.

Forbrugerne fik mulighed for at aflevere deres tomme flasker og dåser på særlige pantstationer, som Dansk Retursystem, fik bygget.

1 af 2

Horsens og Esbjerg var blandt de 12 byer i Danmark, der blev udvalgt til at teste et supplement til flaskeautomaterne. Og nu bliver de permanente.

Horsens og Esbjerg var blandt de 12 byer i Danmark, der har været udvalgt til at teste et supplement til flaskeautomaterne. Forbrugerne fik mulighed for at aflevere deres tomme flasker og dåser på særlige pantstationer, som Dansk Retursystem, fik bygget.

Horsens fik sin pantstation i marts 2015 og i Esbjerg åbnede pantstationen i februar 2016.

På pantstationerne har forbrugerne haft mulighed for at aflevere deres tomme flasker og dåser i en særlig pantsæk. 

Mange forbrugere i  Horsens Esbjerg og omegn har ændret deres vaner og kører nu til pantstationen, når de har fyldt deres pantsæk med tomme emballager – i stedet for at aflevere flasker og dåser i flaskeautomaterne. Hver pantstation har i gennemsnit modtaget 2,5 millioner tomme flasker og dåser på et år.

Selv om testen er gået godt, så er beslutningen at beholde de nuværende pantstationer – men ikke udvide konceptet yderligere. Dansk Retursystem fortsætter derfor med at drive pantstationen i Horsens og Esbjerg og de 11 øvrige pantstationer,

- Finansieringen og driften er desværre ikke rentabel, og vi har derfor besluttet, at vi ikke udvider konceptet yderligere. Det skyldes blandt andet, at den indsamlede mængde pr. pantstation er for lille. Forbrugerne hælder fortsat til at benytte det store netværk af flaskeautomater, som butikker og supermarkeder tilbyder, og det er også helt i orden. Det vigtigste er, at de tomme emballager bliver afleveret, så de kan blive genanvendt til nye drikke- og fødevareemballager, siger Lars Krejberg Petersen dm. direktør i Dansk Retursystem i en pressemeddelelse.

 I 2015 blev der afleveret 1,1 milliard tomme flasker og dåser i Danmark.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu