TV der bevæger dig

Paraffin langs Vestkysten

00:34

Forureningen er ikke så slem som i juli sidste år.

Oprydningen blev sat igang tirsdag formiddag.

Sådan ser de mindre klumper ud. Der er taget prøver af dem for at identificere kilden.

Beredskabsinspektør Jørgen rørvang på stranden ved Vejers.

En af paraffin-klumperne, som blev fudnet efter branden i Kiel i juli sidste år.

1 af 6

Så er den gal igen. En bræmme af paraffin med klumper på op til ti centimeter ligger 10-15 meter fra vandlinien fra Nymindegab til Vejers. Det kommunale beredsskab vil tirsdag rense stranden.

I juli sidste år drev store mængder paraffin ind på store dele af Vestkysten. Det stammede fra en eksplosionsbrand på en kemisk fabrik i Kiel, viste det sig.

Og den nye bræmme kan faktisk stamme fra samme brand, siger teamleder i miljøafdelingen i Varde Kommune, Poul Sig Vadsholt, til TV SYD. Paraffinen kan have ligget på havbunden siden branden. Der har ikke været rigtige storme, så det kan være tilfældigt, at det driver i land netop nu.

Har taget prøver

- Vi har taget prøver af paraffinen, oplyser han. Det kan være med til at identificere, hvor stoffet stammer fra. Også hvis der er tale om noget, der har været brugt til at rense tanke i et skib.

Paraffinen ligger i en to meter bræmme fra Nymindegab til Vejers. Der er tale om en hvidlig substans med klumper fra to-tre centimeter op til can ti centimeter.

Miljøstyrelsen betaler

Fundet af paraffin er anmeldt til Miljøstyrelsens Havkontor. De skal godkende, at stranden renses.

Efter reglerne om strandrensning i forbindelse med olieforurening får kommunene refunderet udgifterne.

Oprydningen færdig på fredag

Beredskabsinspektør Jørgen Rørvang, Varde Kommune, oplyser, at Esbjerg Maskinstation er hyret til opgaven. Rensningen begyndte i dag ved Vejers og bevæger sig mod nord. Opgaven ventes først at være afsluttet fredag.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden